| |
|

Årets bog 2004
Forening for Boghaandværk har udvalgt Grafisk design i kategorien
fagbøger med denne motivering:
Et monument: ikke mindst i kraft af den enorme præstation, der er
investeret i at lave en bog, der på et højt niveau formidler
især de teknisk/praktiske sider og muligheder i moderne reproog
trykteknik – og tilmed med en vægt på ikke mindre end
tre kilo!
Kay Werner Schmidt har her skabt en bog, der kommer til at stå som
en milepæl i den danske grafiske branche i mange år. Der omtales
ikke tips og tricks til anvendelsen af software »hvilke knapper,
der skal trykkes på«; vinklen er at forklare processer og
teknikker i relation til, hvad man kan og vil opnå.
Her beskrives alt lige fra gråbalancer, dublex, Hexacrome, Pantone-farver
til UV-lak, folietryk, udstansninger og tryk på forskellige papirtyper.
Alt sammen med forklarende illustrationer fra opgaver løst i praksis.
Og intet middel er sparet for at nå det ypperste: nogle ark er trykt
med helt op til 18 farver.
Samlet set er bogen et eksempel på fremragende teknisk håndværk,
som ikke er set i mange årtier – og som formentlig ikke vil
blive gentaget i mange år fremover.
Henrik Birkvig
Diplom
Forening for Boghaandværk har desuden tildelt forfatteren diplom
»for fremragende faglig indsats i 2004«.
|
|
 |
|